|
Her kan du se en oversigt over mulighederne for at få tilskud fra stat og kommune, når medarbejderne skal dygtiggøres.
AER-tilskud
Arbejdsgivernes Elev Refusion
En del af det traditionelle tilskud til voksenlærlinge. AER-tilskuddet gælder fortsat til både ledige og beskæftigede. Det giver 3.820 kr/uge når medarbejderen er på skole – samlet 137.500 kr. over 2½ år som det tager at blive voksenplastmager.
Løntilskud til beskæftigede
Tilskuddet er 35 kr/time (1.295 kr/uge) når medarbejderen er på virksomheden - Samlet 96.000 over 2½ år.
Ordningen gælder igen per 1. jan 2009
Løntilskud til ledige
Gives når man vælger at optage en ledig som lærling. Tilskuddet udgør 35 kr./time når eleven er i virksomheden – Samlet 96.000 over 2½ år.
GVU-ordning
Grundlæggende Voksen Uddannelse
På GVU-ordningen gives der tilskud til at uddanne medarbejdere over 25 år med min. 2 års relevant erhvervserfaring. Med denne ordning udvælger medarbejderen i samarbejde med AMU-skolen og arbejdsgiveren relevante kurser. Virksomheden modtager højeste dagpengesats under skoleophold – 3.515 kr./uge. Vælger virksomheden og medarbejderen senere at indgå en uddannelsesaftale til fx voksenplastmager, vil medarbejderen få godtgjort sine kurser ved en kompetenceafklaring.