|
Fleksible polyurethaner anvendes til en række forskellige formål, hovedsagelig til madrasser og møbler, men også til en række tekniske formål. Fleksibelt polyurethanskum Fleksibelt skum fremstilles enten i form af store blokke, der senere udskæres til de ønskede emner eller fremstilles ved formstøbning. Langt den største del af fleksibelt skum, der fremstilles i Danmark, anvendes til fremstilling af madrasser og til møbelsektoren. Se producenter af produkter af eller med fleksibelt polyurethanskum her. Fleksibelt polyurethanskum kan fremstilles i et uendeligt antal forskellige typer og med stor variation af densitet, fleksibilitet og hårdhed. I udlandet er fleksibelt polyurethanskum meget vigtig for automobilsektoren, dels som sæde- og rygpolstring, men også i stort omfang til polstring af kabinen, til lyddæmpning og som formstøbte emner i form af integralskum, se nedenfor. Se producenter af andre typer fleksible polyurethaner her. Fleksibelt integralskum Fleksibelt integralskum anvendes først og fremmest til skosåler, møbelpolstring og inden for bilindustrien. Her udnyttes luftlommernes fjedrende og vægtreducerende virkning i kombination med den massive overflades styrke over for kemisk og fysisk påvirkning.
|
| |
|
Mikrocellulære elastomerer
|
| |
|
Massive elastomerer
|
|