| PUR = Polyurethan. Polyurethan benævnes i daglig tale PUR, hvilket også er den gængse forkortelse for materialet. Urethanreaktionen var velkendt allerede fra midten af det 19. århundrede. Således var isosyanater som stofgruppe kendt fra 1849. Udviklingsarbejdet til et industrielt produkt blev dog først sat i gang i 1937, da Dr. Otto Bayer og hans kollegaer i Tyskland udviklede polyisocyanat-polyadditions processen, der er grundlaget for den kommercielle fremstilling af polyurethaner. I dag er polyurethaner en meget omfattende materialegruppe. Der skelnes mellem to hovedgrupper, nemlig stive og fleksible polyurethaner. |
(se mere om kemi og egenskaber)
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Stift PUR udgør omkring 30% af branchens produktion.
Stift polyurethancelleplast er et af de mest effektive isoleringsmaterialer, der findes. Det anvendes inden for fjernvarmesektoren til isolering af fjernvarmerør, i byggesektoren som sandwichpaneler og isolering af f.ex varmtvandsbeholdere og i køle/frysesektoren som isolering af køle- og fryseskabe.
Endvidere fremstilles polyurethaner i forskellige stivhed og massefylde bl.a. til vinduesprofiler og kabinetter.
Fleksibelt skum udgør omkring 60% af branchens produktion.
Det er hovedsagelig tale om fleksibelt skum til madrasser, puder, sæder og hynder til møbelsektoren, men der fremstilles også en lang række tekniske artikler.
Integralskumsemner, støbe- og fugemasser og lim udgør resten af branchens produktion.
Polyurethanerne forekommer mest som en hærdeplast (en- to- eller tre- komponent), kaldet PUR, men findes også som en termoplastisk polyurethan, kaldet TPU.
I modsætning til de fleste andre plastmaterialer kan polyurethaner fremstilles med meget store variationer i både massefylde og stivhed, hvilket afspejles af de mange anvendelsesområder hvor polyurethaner indgår.