Emner af plastbaserede fiberkompositter fremstilles ved hjælp af en lang række forskellige processer og varianter heraf. Emnestørrelse, design og stykantal er væsentlige faktorer for valg af fremstillingsproces. Desuden er fremstillingen afhængig af, om matrixmaterialet er hærdeplast eller termoplast.
Håndoplægning
I præcise støbeforme bliver kompositten opbygget ved skiftevis at lægge lag af fibre og efterfølgende gennemvæde dem med en flydende matrix af hærdeplast – polyester, epoxy, fenolplast eller polyuretan. Efterfølgende komprimeres emnet for at sikre, at matrixmaterialet og fibrene har optimal kontakt og binding med hinanden samt sikre, at det færdige produkt ikke indeholder luftbobler.
Danske virksomheder med stor erfaring i blandt andet massefremstilling af vindmøllevinger benytter i dag mekaniserede metoder til oplægning af glasfiberlagene. Det har reduceret tiden til glasudlægning med op til 25% og samtidig mindsket materialespildet.
Vakuuminjektionsstøbning og RTM
Ved vakuuminjektionsstøbning bliver glasset placeret i en form i ”tør” tilstand. Der anvendes enten en fast eller fleksibel bagform, eller man anvender en fleksibel folie. Der suges luft ud, så der skabes vakuum i formen med det tørre glas. På den måde injiceres matrixmaterialet i flydende form i fiberforstærkningen.
Emner produceret ved injektionsstøbning findes i en lang række varianter, og de benyttes ofte til fremstilling af vindmøllevinger, både, fodertrug og andre store industriprodukter.
Sprøjtelaminering
Sprøjtelaminering er en proces, hvor fibre og flydende plast samtidigt sprøjtes i støbeformen. En højtrykspumpe bringer matrixmaterialet frem til en sprøjtedyse, hvor det forstøves eller bringes på dråbeform. Gennem dysen kastes den flydende plast sammen med huggede fibre på formoverfladen. Efterfølgende bliver kompositten komprimeret for at sikre binding mellem matrix og fibre. Oftest anvendte plastmatrix til sprøjtelaminering er polyester, fenolplast og polyuretan.
Vikling
Ved vikling opbygges komponenten ved at roving – ensrettede fibre – eller tape vikles omkring en dorn, som giver produktet dets indvending form. Metoden er velegnet til fremstilling af beholdere/lagertanke, rør, master og andre emner med cirkulære tværsnit. Til vikling anvendes typisk matrix af polyester, epoxy og fenolplast sammen med fibre af glas, kul eller aramid.
Pultrudering
Fremstillingsmetode for produkter af glasfiberarmeret polyester/vinylester/fenol/epoxy i lange længder.
Bundter af glasfiber trækkes igennem en lukket beholder med flydende polyester. Dernæst trækkes fibrene gennem en opvarmet ståldyse, hvori hærdningen sker. Dysen har en form svarende til den ønskede profil. I den mere moderne form for pultrudering, injiceres resinen direkte i værktøjet, hvor profilet udhærdes. Bruges til fremstilling af stænger, rør, profiler til broer, kraner, trapper, gelændere m.m.
Pullwinding
Ved at kombinere pultrudering og vikling er det muligt at lægge fibre i meget nøjagtige mønstre, der giver særlig god styrke på kryds og tværs i det færdige produkt. Pullwindning anvendes blandt andet til fremstilling af teltstænger og skistave.
Pulforming
En særlig variant af pultrudering, hvor armeringen imprægneres og trækkes frem via en enkelt- eller dobbeltform. Under fremtrækningen presses emnet til den endelige geometri og udhærdes, og derved opnås den endelige form. Pulforming benyttes eksempelvis til fremstilling af håndtag til værktøj og bladfjedre til biler. Polyester, fenolplast og epoxy er velegnede til pulforming.
Pressemetoder
Ved vådpresning i kold form lægges en færdig forstærkning i en halv form, hvorefter den flydende matrixmasse hældes over forstærkningsmaterialet. Formen lukkes og matrixen reagerer typisk i løbet af et par timer.
Ved tørpresning og varmepresning af flydende råvarer er formtemperaturen hævet til 70-
Til presning af melamin, silikone, urea- og fenolplast benyttes en særlig teknik, hvor granulat eller briketter af materialet bliver kompressionspresset.
Termoplastiske kompositter kan også presses. Udgangspunktet er lagdelte materialer, der på forhånd er imprægnerede med matrixmateriale af termoplast – såkaldte ’prepreg’. Den mængde prepreg, der skal bruges, placeres i pressen. Formens temperatur blødgør materialet, og trykket fordeler det jævnt i formen, denne metode benævnes ofte autoclave støbning.
Sprøjtestøbning
Sprøjtestøbning af kompositter er en proces, hvor en blanding af matrix og korte fibre via en dyse sprøjtes ind i en lukket form. Formens temperatur er afpasset, så man opnår den kortest mulige reaktions- og køletid. Metoden kan anvendes til stort set alle termoplastiske kompositter, samt til hærdeplast af fenol, urea, epoxy, silicone og polyester.
Især små emner med høje krav til målfasthed kan med fordel fremstilles ved hjælp af sprøjtestøbning. Det gælder fx el-afbrydere, håndtag, lampesokler, en lang række bilkomponenter og husholdningsartikler.