Du er her: Forside/Sektioner/Designklubben/Kulturkanon/
Medlem
Sektioner
Uddannelse
Fakta
Miljø
Om os | Kontakt | Print | Sitemap | Find leverandør
  Søg »


Plast er kanoniseret 

 

Den nye kulturkanon er fyldt med plast. Under design og kunsthåndværk er hele 4 ud af de 10 kanonværker skabt i plast. I børnekanonen er LEGO klodsen i plast med. Og herudover ville mange ting i kanonen slet ikke være mulige, hvis ikke det havde været for plast.

Plast i kanonen:

  • Fiberline prototype
  • LEGOklodsen
  • Pantonstolen
  • Polyetherstol
  • Kevihjul

Filmruller og dermed de 10 film på kanonlisten ville ikke være mulige uden plast. Det samme gør sig gældende for musikkanonen, for DVD’ere og gamle vinylplader er lavet af plast.


Prototype i plast med i kulturkanon

Kan man kanonisere en prototype? Det mener kanonudvalget for Design og Kunsthåndværk, der har medtaget Fiberlines nyudviklede facadesystem i plastmaterialet komposit på linje med Flora Danica, Pantonstolen og PH’s skærmsystem.
 
”I et samarbejde mellem Fiberline, arkitektfirmaet schmidt hammer lassen og Stuttgart Universitet er man ved at udvikle et facadesystem i komposit, populært kaldet glasfiber der skaber helt nye sanselige muligheder. Man skaber i facadens detaljer forbindelse mellem ude og inde og facaden beskytter os mod både varme og kulde,” skriver udvalget.

Hemmeligheden bag glasfiber er forholdsvis enkel. Det er kendetegnet ved stor styrke og lav vægt. Det rådner og ruster ikke. Og så er det både elektrisk og termisk isolerende. - Samtidig er det forbundet med lavt energiforbrug, så også på den måde er det et materiale, der er fremtidssikret, udtaler Fiberlines fabrikant Henrik Thorning.

” Facadesystemet fra Fiberline kan mange forskellige ting: Det er energieffektivt, holdbart og sundt. Men det er også udtryk for en ny slags skønhed og en gammel drøm. Med translucente stærke profiler kommer vi endnu nærmere drømmen om en let og lys facade, der lukker omverdenen ind i huset.”

Foto 03: Fiberline viste på messen BAU
München den 8 meter høje transparente
facade, der har været mulig at realisere
ved at kombinere glas og komposit
(illustration: Fiberline)
Sidste år fik Fiberline Composites den tyske AIT arkitektur-innovationspris for facadesystemet, fordi det har hidtil uset store glasflader med næsten usynlige samlinger. Den nye facade kan anvendes på mange forskellige måder i moderne arkitektur, fremhæver kommunikationschef Finn Jernø fra Kolding-virksomheden, der er leverandør af profiler til europæiske facade- og vinduesproducenter.
 
”For arkitekten er det af betydning, at man med det nye facadeelement opnår en ubrudt flade, hvor glaskanterne set udefra støder op mod hinanden. Set indefra får man et slankt udtryk, hvor synet ikke brydes af kraftige rammer eller stolper. Profilerne er smalle, og da de samtidig er translucente, lader karmene lyset trænge igennem og virker dermed optisk endnu slankere,” siger Finn Jernø.
 
Han understreger, at der stadig er tale om en prototype, men forventer, at systemet første gang bliver anvendt i et nyt idræts- og aktivitetscenter i Birkerød ved København, hvor facaderne også bliver fremstillet i komposit.  


Foto 01: Kombinationen af glas og komposit
gør det muligt at lave enkle og æstetisk flotte
facadeløsninger med et lyst og let udtryk
(illustration: schmidt hammer lassen)

Foto 02: Det nye facadeelement giver et
slankt udtryk, hvor synet ikke brydes af
kraftige rammer eller stolper. Løsningen
har tidligere fået den tyske AIT arkitektur-
innovationspris
(illustration: schmidt hammer lassen)

Uddrag fra kanonen:
LEGOKLODSEN, 1958
Godtfred Kirk Christiansen (1920-1995)


 

 

 

 

 

 


Billede: Legoklodser anno 2005. Foto: LEGO Koncernen.

Virksomheden Lego blev etableret i 1932, da Ole Kirk Christiansen begyndte at fremstille trælegetøj (selvom navnet først kom et par år senere). I løbet af fyrrerne købte virksomheden et engelsk patent, der gjorde, at klodserne kunne stables, og i 1955 udviklede man klodsidéen til et helt system. Men det egentlige gennembrud skete i 1958, da Oles søn, Godtfred Kirk Christiansen, patenterede systemet med små rør og tapper i en støbt plastikklods, således at klodserne i dag hænger sammen, og man kan bygge store flader og masser. 

Legoklodsen befordrer børns fantasi og kreativitet. Man kan bygge alt af Lego, og man kan bruge det sammen med alt ens andet legetøj. Lego er rigtig godt, når man leger sammen, for man kan sagtens arbejde sammen om at bygge huse og byer, flyvere, køretøjer, skibe og figurer. Savner man inspiration, kan man besøge Legoland i Billund, grundlagt i 1968. Men Lego skiller sig først og fremmest ud fra andre klodser eller byggesystemer ved både at være enkelt at bruge og at være stabilt, hvor andre klodser og systemer tit kan drille ved enten at gå fra hinanden midt i legen eller være for komplicerede.


Fra begyndelsen har man været meget optaget af konstant at udvikle systemet, så det er i stand til at opfylde vidt forskellige funktioner til børn i forskellige aldre. Alt sammen inden for det samme grundlæggende princip. 


PANTONSTOLEN, 1960
Verner Panton (1926-1998)


Billede: Pantonstolen 1960.
Kunstindustrimuseet.
Foto: Pernille Klemp og Ole Woldbye.
Tanken om en udkraget stabelstol i plast blev først undfanget af den tyske arkitekt Mies van der Rohe før 2. verdenskrig, men det blev i Danmark efter krigen, at flere unge designere for alvor begyndte at arbejde med den. Ganske vist blev der skabt flere stole af kunststof, herunder plastik, i slutningen af 1950’erne, både Eero Saariinen og Charles Eames præsenterede skalstole, der er i produktion endnu i dag. Men i alle tilfælde var den skal, man sad i, placeret på en konstruktion i et andet materiale, eller var støbt i en separat arbejdsgang. Drømmen var en stol, støbt i et stykke, og det blev Verner Panton, det lykkedes for. 

Se billede af Pantonstolen:
http://www.kum.dk/sw34178.asp
 

Menu

Nørre Voldgade 48 - 1358 København K - pd@plast.dk - Tlf. +45 3330 8630 - Fax: +45 3330 8631
MediaCreeper