Mindre er ikke altid bedre 

Vores moderne samfund er utænkeligt uden emballager. Emballagen produceres ikke for sin egen skyld, men især for at beskytte produkter under transport frem til forbrugeren. Og her er vi ved et af verdens virkelig store problemer – at sikre sunde og friske fødevarer og drikkevandsforsyning til verdens befolkning. Lige så vigtigt er det at mindske tabet af fødevarer – før de når butikken og forbrugeren. For at løse disse problemer kræves tilstrækkelig emballage - og langt fra altid mindre emballager. 

 
Hvorfor er plastemballager blevet en succes?

En dansk gennemsnitfamilie smider ca. 500 kilo mad ud om året ifølge Landbrugsrådet. Af de 500 kilo kunne ca. halvdelen være spist! Og hvis vi ikke havde plast at pakke fx rugbrødet ind i, ville det tal være væsentlig højere. Plastemballagens fornemmeste opgave er derfor at beskytte og forlænge holdbarheden af letfordærvelige fødevarer, fordi det formindsker madaffaldet og anvendelsen af konserveringsmidler. Samtidig bevares smagen og næringsværdien af fødevarerne. I gennemsnit vejer en plastemballage kun mellem 1 og 3 % af det indpakkede produkt, og repræsenterer kun få ressourcer sammenlignet med selve produktet.

Spild af fødevarer

Sammenlignet med folk i de ikke-industrialiserede lande har vi i den vestlige verden et højt forbrug af emballage: I gennemsnit bruger vi 180 kilo per indbygger i EU sammenlignet med mindre end 10 kilo per indbygger i de ikke-industrialiserede lande. Det lave forbrug skyldes, at de fleste varer produceres lokalt og sælges uden emballage, men det har en kedelig bagside – et højt spild af fødevarer. I visse lande når ca. halvdelen af fødevarerne aldrig ud til forbrugerne, hvilket kan være direkte livstruende. Til sammenligning er fødevarespildet ved produktion og distribution kun 1-2 % i de industrialiserede lande.
 
I alt spildes der mere end 400 millioner tons frugt og grønt (30-35 % af verdens produktion) og mere end 280 millioner tons korn (15-20 % af verdens produktion) hvert år ifølge FN´s landbrugsorganisation (FAO). Det sker især i udviklingslandene pga. dårlig af produktionsplanlægning, lang og besværlig transport og dårlige opbevaringsforhold, herunder manglende emballering.

 
Køb bananer?

Herhjemme ses spild af fødevarer især i forbindelse med underemballering i detailhandlen. Det er supermarkedernes erfaring, at spildet kan være op mod 20 % ved salg af løse bananer i kasser med selvbetjening. Til sammenligning er spild næsten ikke eksisterende ved salg af bananer, hvor man køber et antal, som er indpakket i plastfolie.
 
Dagligvarebutikkernes markedsføringspolitikker fører ofte til spild (affald) hos forbrugerne. ”Køb 3, betal for 2 og smid 2 væk” er en dækkende betegnelse. Britiske undersøgelser viser, at forbrugerne kasserer 1/3 af de fødevarer, de køber. Her giver tabet af fødevarer også anledning til emission af 18 mio. t CO₂ - dels som følge af nyttesløst energiforbrug ved fremstilling og distribution af fødevarerne, dels i form af methanemission fra nedbrydningen af affaldet.

Tal på emballagen

Størstedelen af verdens plastproduktion anvendes til emballage. I EU pakkes 50 % af alle produkter ind i plast, men vægten heraf udgør kun 17 % af den samlede emballagemængde. Selvom den samlede vareproduktion i EU er steget igennem de seneste 10 år er den samlede emballagemængde ikke steget tilsvarende. Det skyldes bl.a., at man i større omfang bruger plastemballager stedet for glas og metal. Sammen med udviklingen af tyndere og stærkere emballager har det gjort, at den gennemsnitlige vægt af emballage til et produkt er reduceret med 28 % over de seneste 10 år.
 

Faldende emballageforbrug

Det samlede forbrug af emballage i Danmark har ligget meget stabilt på lige under 1 million tons i de sidste 10 år. Til gengæld er vores generelle forbrug steget, så den del, som plasten udgør er blevet mindre. I 2006 anvendte vi 972.000 tons emballager, hvilket svarer til, at vi hver især brugte 180 kg emballage om året. Heraf udgør plastemballagerne 20 %. 
  
 
Fremtidens indpakning
Udviklingen indenfor emballageproduktion går i retning af at mindske materialeforbruget og øge genanvendeligheden. Der er fokus på materialeminimering og øget genanvendelighed, og materialer tages i brug med nye egenskaber og funktioner. For eksempel vil anvendelsen af nanoteknologi kunne medføre selvrensende overflader, der gør det lettere at tømme emballagen for indhold. Det vil sammen med fx et intelligent køleskab, der kan aflæse informationer fra de emballerede produkter, være med til at forbedre husholdningernes økonomi og mindske klimapåvirkninger gennem mindre madspild.