Vind vinder frem

I Danmark dækkes i dag 20 % af vores samlede elforbrug af vindenergi. En vindmølle på 3 MegaWatt kan årligt producere samme elektricitet som 13.000 tønder olie. I fremtiden vil el-produktionen fra vindmøller stige, både fordi mindre møller på land erstattes med større møller, og fordi der opsættes flere møller på havet.

Fiberforstærket plast giver unikke fordele

Uden plast var det ikke muligt at fremstille de vindmøller, vi ser rundt om i landskabet i dag. Vindmøllers vinger er lavet af fiberforstærket plast – det vi kender som glasfiber. Det er et unikt materiale, når det gælder styrke og stivhed – to egenskaber, som er afgørende på en blæsedag, hvor vinden rigtig viser sine kræfter. 

Glasfiber et materiale, hvor egenskaberne kan ”strækkes” utroligt langt. Det giver store friheder i udvikling og design af vindmøller. Glasfiber kaldes i tekniske termer for et kompositmateriale og er typisk fremstillet af et fibermateriale (glas- eller kulstoffibre, deraf navnet glasfiber), der bindes sammen med enten hærdeplast eller termoplast. Samtidig med at de giver større styrke end stål (faktisk 6 gange større), er kompositterne også 20 % lettere end aluminium, som er meget dyrere og giver langt mindre styrke!

På en vindmølle er vinger, møllehus og spindere fremstillet af glasfiber. Selve møllevingerne er opbygget af et tyndt lag glasfiber, som afstives med to mellemliggende bjælker og lette sandwichkonstruktioner af PVC-skum. Det giver lette og smidige konstruktioner.Forskning og udvikling i plast- og fibermaterialer gør vingerne endnu lettere og mere slidstærke, og gør det dermed muligt at fremstille endnu større vindmøller med tilsvarende større ydeevne.

Fremtidens vindmøller

Verdens største vindmøllevinge er 61,5 meter lang. Når vingerne er monteret på møllehuset har møllevingerne et vingespænd på 126 meter. Til sammenligning måler Frihedsgudinden 93 meter. Møllen kan yde 5 MegaWatt, hvilket svarer til el-forbruget i 5.000 husholdninger.