Plast er en naturlig råvare Råvaren til plastfremstilling er naturlige materialer som først og fremmest råolie, cellulose, kul, naturgas, salt. Råolie er en mixture af tusinde forskellige stoffer, og for at kunne udnytte dem skal olien raffineres i store anlæg. Der fremstilles ikke plastråvarer i Danmark, men i vores nabolande Norge, Sverige, Finland og Tyskland.

| | Olien bliver til plast Plastfremstilling starter med en destillationsproces i et olieraffinaderi, hvor den tunge råolie separeres i lettere olieprodukter, som består af forskellige blandinger af kulstof og brint kæder, der danner molekyler af forskellige størrelse og struktur. Nafta er et af disse lettere olieprodukter, og er den helt afgørende råvare til plastfremstilling.
To hovedgrupper af plast I store anlæg fremstilles plasten ved en polymerisation, hvor såkaldte monomerer kædes sammen, så de danner lange polymerkæder. Man kan fremstille mange forskellige typer af polymerer, der hver især har deres egne karakteristika. Der er således mange tusinde forskellige plasttyper med forskellige egenskaber, og man kan opdele dem i to hovedgrupper:
- Termoplast, som bliver blødt, når det varmes op og hårdt igen, når det køles ned.
- Hærdeplast, som aldrig bliver blødt igen, når det først er formet
|