SKOLE OG VIRKSOMHED

Plastmageruddannelsen tager 4 år.

55 uger foregår på skole. Resten af tiden er du lærling i en plastvirksomhed.

Det er en god idé at have en praktikplads, inden du søger ind på uddannelsen.

Du kan melde dig til uddannelsen som plastmager her på hjemmesiden.

 

 

 

 

Plastmager efter 4 år
Det tager 4 år at få en erhvervsuddannelse som plastmager. Det meste af tiden – næsten 3 år – arbejder du som lærling i en praktikvirksomhed.  Skoleforløbene (i alt 55 uger) er fordelt på de 4 år, uddannelsen varer.

 
Du skal på skole i alt 5 gange.
Skoledelen består af et grundforløb og et hovedforløb. 

Grundforløbet er første gang du skal på skole, og det varer normalt 20 uger. 

Hovedforløbet er de resterende 35 uger. Det er normalt delt op i 3 perioder på 10 uger og 1 periode på 5 uger. Den sidste periode bliver afsluttet med din svendeprøve, hvorefter du er plastmager.

Skoledelen af uddannelsen kan kun tages på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten. 
 


Kort om skolen

  • På skolen i Hadsten ved Århus bor der 300 ialt lærlinge fra forskellige brancher.
  • Campusområdet ved skolen har mange faciliteter fx fordboldbaner og swimmingpool.
  • Mange plastmagerlærlinge har været rigtig glade for, at skolen ligger i Jylland - de har fået nye venner fra hele landet.
  • En typisk dag på skolen starter med fælles morgenmad, undervisning i forskellige fag om formiddagen og værkstedsundervisning om eftermiddagen.
  • Der er altid lærere til rådighed på skolen - hele døgnet.
  • Se mere om skolen og campusområdet her.

 

Læs mere her

Du kan finde mere om plastmageruddannelsen på Den jyske Håndværkerskoles hjemmeside.

 
Virksomheden

I praktikvirksomheden arbejder man som lærling, ligesom på andre håndværksuddannelser. Det giver en hverdag, hvor man indgår i produktionen på lige fod med de mere erfarne kolleger, som man kan lære noget af under praktikopholdene - og man kan få afprøvet de ting, som man selv har lært på skolen. Praktikvirksomhederne findes over hele Danmark.

Se dem på danmarkskortet i højre spalte ved at klikke på det.

 

 

 

   
Plastindustrien i Danmark - Nørre Voldgade 48 - 1358 København K - pd@plast.dk - Tlf. +45 3330 8630