Plastteknolog – gå et skridt videre
- Uddannelsen til plastteknolog varer 2 år
- Den foregår på en teknisk skole, der tilbyder uddannelsen til produktionsteknolog.
- Efter første år skifter man til en teknisk skole, der underviser i specialet plast.
- Som plastteknolog lærer man at udvikle nye produkter, styre produktionen og sælge varerne – både i Danmark og i udlandet.
- Uddannelsen hedder "produktionsteknolog med plast som speciale" - eller kort og godt plastteknolog.
Maskinmester
Nogle plastmagere er så teknisk interesserede, at de gerne vil have ansvaret for virksomhedens maskineri. Det kan man få, hvis man videreuddanner sig til maskinmester.
- Uddannelsen varer 3½ år, hvis man har en plastmageruddannelse.
- Den foregår på en af landets maskinmesterskoler.
- Den hedder "en proffesionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift"
Plastingeniør – gå endnu længere
- Uddannelsen til plastingeniør varer 3½ år.
- Man kan starte på studiet til plastingeniør, hvis man er plastteknolog, og allerede har matematik og fysik, eller som plastmager, hvis man gennemfører et adgangskursus.
- Matematisk studentereksamen, HF-eksamen med tilvalg i matematik og fysik eller HTX-eksamen giver direkte adgang til studiet.
- Uddannelsen til plastingeniør foregår på Danmarks Tekniske Universitet i København, Aalborg Universitet og nogle ingeniørhøjskoler.
- Med uddannelsen bliver man diplomingeniør med speciale i plastteknik. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt i samarbejde med en dansk plastvirksomhed.
- Ønsker man fordybe sig endnu mere i plast, kan man læse videre til civilingeniør. Uddannelsen varer så i alt fem år.